Min grundindstilling er, at et menneske – uanset alder – har brug for at blive set, lyttet til og forstået. Tryghed er platformen for at skabe en gensidig respektfuld dialog.
Jeg arbejder ud fra mange års erfaring, men aldrig ud fra færdige koncepter. Jeg følger med andre ord ikke én bestemt terapeutisk retning. Inspiration fra mange forskellige evidensbaserede terapeu-tiske retninger og metoder – herunder også psykotraumatologiske metoder inddrages derfor efter behov i forhold til den konkrete problemstilling.
At møde det enkelte menneske – uanset alder – der, hvor behovet er, så metode og form altid passer bedst til opgaven er grundlæggende.
Jeg er dybt taknemmelig for den lærdom, jeg har modtaget af alle de forskellige mennesker, der har vist mig den tillid at vælge mig som terapeut.
Sammen har vi ofte udforsket, hvad kan accepteres, hvad kan ændres, hvorfra der kan hentes energi, på hvad og hvordan, der kan holdes fokus og meget mere.
Som autoriseret og klinisk psykolog er jeg underlagt tavshedspligt og De Etiske Principper for Nordiske Psykologer samt Psykolognævnets regler:
Psykologen viser respekt for ethvert menneskes rettigheder, værdighed og integritet og arbejder for at fremme udviklingen heraf.
Han/hun respekterer individets ret til privatliv, fortrolighed, selvbestemmelse og autonomi.
Til slut vil jeg fortælle, at jeg har arbejdet siden 1993 som privatpraktiserende psykolog, herunder arbejdet for forskellige faglige organisationer:
- Danmarks Lærerforening
- Dansk Socialrådgiverfor-ening, HK m.fl.)
- forskellige forsikringsselskaber (Tryg, Codan, Mølholm m.fl.)
- mange forskellige kommuner
- har udarbejdet særlig sagkyndige undersøgelser for Statsforvaltning og Civilretten
- været tilknyttet Forsvarets psykologiske netværk i ca. 16 år, samarbejder nu med Soldater-legatet
- udarbejder psykologiske undersøgelser for kommuner og meget andet.
Er desuden supervisor for forskellige faggrupper herunder psykologer samt holder foredrag i for-skellige sammenhænge.
Jeg tilbyder terapi på dansk, engelsk, tysk og norsk.